02 oktober, 2012

GO WEST!

At tage en risiko
Okay VENNER!! Nu befinder jeg mig igen i det aldeles varme Los Angeles. For dem af jer som ikke ved det, bliver jeg nød til at informere jer om en enorm svær og stor beslutning, som jeg har taget.. Ja, siden jeg kom hjem, har jeg jo gået og bedt over, hvad det næste skridt skulle være - hvad Jesus kaldte mig til, og jeg overvejede forskellige ting. Og for to uger siden blev det klart for mig, at jeg følte mig ledt af Gud til at skulle tilbage. Dagen efter fik jeg en yderst humoristisk mail, som jeg ikke tror var et tilfælde, fra mit flyselskab, hvor overskriften var: “GO WEST, billige billetter til USA..” “Ja tak Gud, bydeform.. Jeg tror, at jeg har forstået det!!”.
En del af LA fra luften.. Jeg ankom midt om natten.
Så forrige søndag blev en noget spontan beslutning taget, hvilket har resulteret i, at jeg i onsdags d. 26/9 rejste tilbage til YWAM Los Angeles, hvor jeg er startet på en lederskabs -og tjenestes skole, som er to måneder lang. Det er en helt ny skole, som de har startet, og selvom jeg kun har været her i fem dage, kan jeg allerede se, at det bliver super godt og enormt udforderende.
Vi har undervisning om formiddagen, og de fleste eftermiddage kommer vi enten til at bruge på at forbedre og skabe vores outreach, som vi 100% selv er ansvarlige for eller workduties (hvor vi hjælper og tjener mennesker, kirker og organisationer i lokalsamfundet), men begge dele kommer I til at høre meget mere om senere, for det er alt for FEDT! Nogle aftener har vi undervisning, og friaftnerne bruger vi på at lave lektier - ja, vi har lektier!? Denne uge har vi 60 siders læsning med dertilhørende spørgsmål, som skal afleveres som en opgave, og det er hver uge, derudover skal vi alle updatere vores blog ugentligt, hvilket muligvis kommer til at betyde, at jeg skal have to blogs en dansk og en engelsk? 


Der er rigeligt at give sig til, og jeg elsker det, men heden, som har været de sidste to dage.. 
Er lige til den gode side af for meget...

 Det har været svært at sig farvel til Danmark, sværere end nogensinde før, for jeg elsker og er ekstremt velsignet og taknemlig for mine venner og min familie - jeg elsker at se, hvad Jesus gør på gaden, i kirkerne, i små bibelstudiegrupper, i mine venner og familie, derudover er det altid svært at træde ud i det uvisse, træde ud i tro, ud af ens "comfortzone" til dér, hvor det er anderledes og uvist, hvor man har 100% brug for Gud og kun kan stole på Ham og Hans gode og fuldkomne vilje.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg har kastet mig ud i, men jeg er 100% sikker på, at det er Guds vilje - Jeg er så begejstret, det hele er så nyt og spændende, aner ikke, hvad imorgen vil bringe..

Derudover..
Har jeg stadigvæk nogle updates omkring min tid i Chile, min rejse hjem og lidt billeder og andet godt, som jeg glæder mig til at dele med jer! Det bliver vildt?!.. 

LOVE.. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar