19 timer og ankomst..

Jeg er nu officielt en YWAM’r! Og dét i en af de største byer i verden, med størst indflydelse på verden og flest nationaliteter samlet, og her har jeg været det et par dage nu - Jeg elsker det!

Min godt pakkede lånte rygsæk 

Jeg ankom sent torsdag aften d. 29 til Los Angeles (LAX), hvor et “YWAM” skilt i hænderne på to smilende mennesker mødte mig. Klokken var 23 og allerede min første aften/nat fik jeg lov at opleve en fem-baners trafikprop i LA: “They drive like crazy here in LA”. 

Før denne øjenåbner for STORbyens trafik, havde jeg en 19 timers lang rejse. 19 fantastiske timer, som føltes som fem. Jeg virkeligt fik lov til at opleve Guds godhed, når man vandre med ham! Fra Aalborg til Amsterdam havde jeg fornøjelsen af at dele min rejse med en snaksaglig ung frøken fra Silkeborg, vi fik snakket om alt fra fremtid, rejser, uddannelse til tøj, flymad og familie problemer, hvilket var skønt! I Amsterdam (meget stor lufthavn) havde jeg kun 55 min. til at komme igennem security, paskontrol og check in - mens jeg sad i mit fly mod Amsterdam gik dette op for mig: At jeg faktisk havde TRAVLT og den klassiske “Tænk nu hvis..-tanke” dukkede op. Ved Guds hjælp kom jeg igennem paskontrol (med endnu én Hr. Emsig Paskontrol Hollænder) og nåede faktisk flyet i “god tid”. Der gik ikke lang tid fra, at jeg havde sat mig ind i det godt pakkede fly til, at jeg var i snak med min nye rejsepartner for de næste 9 timer. Han var den rareste ældre herre, baptist og fra Arkansas (USA), han fik de 9 timer til at føles som 3 timer. Han fortalte livligt om hans familie, grunden til hans rejse og kirken derhjemme, og jeg fortalte om grunden til min rejse - han spurgte, om han ikke måtte få mine oplysninger, så han og hans kone kunne bede for mig. Efter vi havde nydt en lang rejse med overraskende GOD flymad, gav jeg ham et stykke afrevet papir fra min notesbog med mine oplysninger, han takkede og gav mig hans kort og $200 (1132kr), WAUW!!!. Hvordan i al verden skulle jeg udtrykke min taknemlighed! Han var i sandhed en bekræftelse og en opmuntring på, at det, jeg nu var i færd med, er Guds vilje. Jeg kunne ikke havde ønsket mig bedre rejsepartnere, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Gud havde planlagt dette møde.

Solnedgang i Memphis lufthavn, lige før afgang mod LA

Mit værelse og min seng, jeg var den først, der ankom.

En AWESOME gave bød os velkommen

Vores "Prayer Chapel"

Et rum i "Prayer Chapel"

Det er synet som møder mig hver morgen - Mit hus forrest til højre

Indtil videre går det meget godt, naturen er super smuk her, mennesker er skønne og vejret er blevet lidt varmere end, da jeg først ankom, (de havde meget tåge om morgenen og blæst i løbet af dagen men de sidste par dage har vejret været perfekt). Igår havde vi undervisning af vores baseleder Werner, fra Tyskland.. Han virker til at være en virkelig sej mand; nede på jorden, meget ærlig og gudfrygtig.
Min workduty er reception, hvilket vil sige, at jeg tre dage om ugen fra 13.30 til 17 sidder og prøver på at holde styr på alle nøgler, incoming calls og emails - I'm the information lady with absolutely no information, so I transfere all of the calls.. :) Så her sidder jeg faktisk i skrivende stund..
Vi er et lille hold på, indtil videre kun 9 personer, lederne er skønne og dygtige, og efter at havde snakket og hørt lidt af alles historier, er jeg sikker på, at der er en meget specifik grund til, at Gud har placeret os alle her på denne usædvanlige Spring DTS (det er den første af sin slags i over 10 år..).. I dag er 3. dag og selvom vi alle er super forskellige, føles det allerede, som om vi er en familie og vi har oplevet en MEGET rørende ærlighed mellem os, og Gud har på alle måder gjort det klart for os, at der en en grund til, at han har bragt os sammen her i LA.. Det var alt fra denne omgang i receptionen, og tak til dem af jer som læste.

 Love and blessings, Elisabeth

PS: I må gerne bede for vores team; mange bærer virkeligt på noget af en rygsæk! Spændende og for den sidste pige fra Pakistan som kæmper med visum!

Her sidder jeg og smiler!